Her kan du se hvad du skal bruge for at kunne koble din pc på internet. Om løsningen er A+ eller NordIT spiller ikke i tegningen en rolle.
At du anvender en router efter kabelmodem ændrer ikke på princippet i tegningen. Du indsætter router mellem kabelmodem og computer i stedet for.
Desuden vælger en del at anvende en switch for at få flere computere på den samme internetforbindelse.
Internethastigheder
En internethastighed angives med 2 tal adskilt af en skråstreg. Det første tal angiver hastighed til at hente data fra internet til din pc (f.eks.. når du surfer). Det andet tal angiver hastighed til at sende data fra din pc til internet (f.eks. afsendelse af emails).
Antiterrorpakke
Med den seneste lovændring fra folketinget omkring antiterror og aflytninger vil du være på internet med en unik, public adresse. Det har den konsekvens, at du ikke mere er beskyttet af en central firewall, og at du nu selv er ansvarlig for din interne sikkerhed. Antivirus ikke ikke længere tilstrækkeligt, da det kun beskytter mod virus, orme og trojanske heste, ikke mod uvedkommende adgang til din pc. Det kan derfor varmt anbefales, at du anskaffer din en firewall enten i form af en router eller en software firewall.
Flere pc'er på internet
Hvis du vil have mere end to pc'er på internet skal du have en router og en switch. I forbindelse med indførelse af Antiterror loven blev antallet af samtidige pc'er reduceret til max. 2, hvis du ikke har en router. En router kan sagtens have en switch indbygget.
Kabelmodem og antennestik
For at komme på internet skal du anvende et kabelmodem. Kabelmodem kan bruges til alle hastigheder og skal ikke skiftes, hvis du senere ønsker højere hastighed.
Din antennestikdåse skal være at typen med ekstra udgang til data, det vil sige 3 udgange, TV, Radio og data.
Stikdåsen udskiftes af foreningens montør og betaling sker efterfølgende.
A+ Teknisk Installation
DNS
Primær DNS: 62.61.130.1
Sekundær DNS: 62.61.131.1
Mail
POP3 Server: mail.balle-bredsten.dk
SMTP Server: smtp.arrownet.dk
Usenet/News grupper
Usenet/News server: news.arrownet.dk (ca. 60.244 nyhedsgrupper)
Hængende kabelmodem
Det sker af og til, at din forbindelse til internettet går i stå. Den letteste måde at få liv i linien er ved at slukke for modem, vente 5 sekunder, og derefter tænde igen. Hvis forbindelsen ikke fungerer efter genstart, skal du kontakte kundeservice for yderligere support.